Menu

Vision, mission og målsætninger

Vision

Helsted Fremad IF’s vision er at blive Randers Kommune- og omegns mest attraktive fodboldklub for både spillere, træner/ledere og sponsorer. Derudover anser vi det som væsentligt, at klubben fremtræder som et dynamisk centrum for alle; ungdom, senior, piger og drenge.

Klubben skal være en forpligtende og udviklende ramme om sportslige udfoldelser og socialt samvær både for den enkelte og på kollektivt plan.

Vi måler vores succes på at have så mange spillere som muligt, så længe som muligt.

Helsted Fremad er en breddeklub med både sportslige og sociale tilbud, så alle har mulighed for fodboldmæssig og social udvikling. Medlemmerne skal kunne opleve glæde, spænding og fællesskab i trygge rammer.

Vi deltager i klubsamarbejde med Randers FC, hvor spillere med ”lyst og talent” for mere kan prøve kræfter og udvikle deres talent sammen med spillere fra områdets andre samarbejdsklubber.

Mission

Under hensyntagen til foreningens værdier og vedtægter, har klubben udarbejdet en helt klar mission for, at klubben hele tiden udvikler sig, omhandlende socialt, sportsligt og økonomisk.

Socialt:
- At skabe rammerne for at spillere, træner/ledere, forældre og andre finder Helsted Fremad somer godt og trygt sted at spille fodbold og opholde sig
- At arrangere sociale tiltag for at styrke fællesskabet i hele klubben
- At sikre at alle, uanset social status og økonomisk råderum, har mulighed for at være medlem af klubben

Sportsligt:
- At tilbyde alle medlemmer at deltage i planlagte turneringer, stævner og andre sportslige arrangementer
- Skal være repræsenteret i de rækker, som medlemmernes evner rækker til
- Helsted Fremad skal være selvforsynende med spillere til seniorafdelingens 1.hold og der skal højst være to rækker mellem seniorholdene
- Ønsker at tiltrække og styrke indsatsen for pige/kvinde-fodbold

Økonomisk:
At skabe økonomisk grundlag for:
- at fastholde og udvikle klubbens sportslige og sociale aktiviteter
- at fastholde og tiltrække kompetente træner/ledere til glæde for alle i klubben
- at kunne uddanne klubbens træner/ledere efter gældende normer
- at skabe økonomiske muligheder for at forbedre klublokaler, baner, træningsfaciliteter og rekvisitter
- at skabe en egenkapital svarende til et års drift

Målsætning

 Helsted Fremad IF har, som klub, en målsætning om:
- At udbrede kendskabet og interessen for fodbold
- At være en klub hvor alle kan spille fodbold på det niveau, der evnes
- At markere Helsted Fremad som en velfungerende klub, der er kendt for sin sportsånd og                    fairplay-indstilling
- At styrke klubånd gennem et tæt samarbejde og stærkt socialt samvær mellem spillere, forældre      og trænere/ledere
- At vi har gode og kvalificerede træner, der har den nødvendige uddannelse og løbende tilbydes        nødvendige kurser/uddannelse
- At have hold i alle årgange
- At det skal være sjovt, trygt og menneskeligt udviklende at spille fodbold i Helsted Fremad
- At alle spillere får de samme muligheder for at udvikle sig uanset spillerstyrke
- At alle trives i klubben

 



 

 

Cookies hjælper os med at levere vores tjenester. Ved at bruge vores tjenester, accepterer du vores brug af cookies.
Luk