Til forældre
• Når der køres med andre folks børn, forventes det at føreren af køretøjet er bevidst om, at han/hun har det fulde ansvar for de personer, der transporteres. • Føreren af køretøjet må aldrig tillade, at flere personer, end der er seler til i bilen, kører med • Føreren af køretøjet skal altid være opmærksom på, at alle spillere i bilen har sele på • Børn under 140 cm bør IKKE sidde på passagersædet foran i bilen, hvis der er airbag • Hastighedsgrænserne skal til enhver tid overholdes (også selvom tidsplanen skrider) • Føreren skal ALTID køre efter forholdene (tæt trafik, tåge, sne mv.) • Føreren skal være frisk og veludhvilet, og naturligvis ikke være påvirket af nogen former for rusmidler • Køretøjet skal være i en sådan stand, at det ikke udsætter passagerne for unødig fare.
|
Til Spillere
• Tillad aldrig at du eller andre transporteres i et køretøj uden seler til alle passagerer • Sørg til enhver tid for at anvende sele • Udvis altid hensyn til føreren af køretøjet • Føler du eller en holdkammerat utryghed i forbindelse med forældrekørsel bør i til enhver tid tage kontakt til træneren/holdlederen.
|
Til træneren/holdlederen
• Lav inden sæsonen en plan over, hvilke forældre der skal køre til hvilke kampe (vær opmærksom på at ikke alle forældre har seler til 4 spillere i køretøjet) • Undersøg hvor lang tid køreturen normalt vil tage, og afsæt gerne ekstra tid til transport, da dårligt vejr (tåge, sne m.m.), tæt trafik og andet kan påvirke transporttiden • Inden sæsonen starter, gør da forældrene opmærksomme på, at du forventer, at de overholder foreningens trafikpolitik • Spillere, der henvender sig vedr. utryghed i forbindelse med transport, bør altid tages seriøst, og du bør derfor udvise ansvar og tage kontakt til den pågældende forælder (nævn aldrig den pågældende spillers navn).
|
Til ledere/bestyrelse
• Pointer overfor alle trænere, at de har et medansvar, og derfor bør gøre alle forældre opmærksomme på trafikpolitikken (fx i forbindelse med opstartsmøde/ forældremøde) • Uddel denne pjece eller klubbens trafikpolitik til nye medlemmer • Sørg for at denne pjece eller klubbens trafikpolitik er at finde på klubbens hjemmeside • Påmind jævnligt klubbens medlemmer om deres ansvar med eksempelvis en kort tekst i klubbladet, på en plakat eller på hjemmesiden.
|